|
Guld og sølv til
AKIF
Guld og sølv til AKIF
orienteringsløbere
AKIF var blandt de
bedste hold i begge senioreliterækker til de nordjyske mesterskaber i
orienteringsløb, som gennemførtes i Bøgsted Plantage øst for Hjørring.
Herrerne var for en
gangs skyld de skarpeste - sammenlignet med vores piger, da de "kun" kunne løbe
sig til sølvmedaljerne. Gitte Møller fik fornøjelsen at starte ud iden altid
kaotiske start, hvor det for alvor går over stok og sten i et opskruet tempo -
hvor man skal have is i maven og finde sine egne poster (i stafet er der
bittesmå forskelle i postplaceringerne) blandt alle de øvrige poster - som ofte
står ganske tæt og dermed en vis risiko for at klippe fejl post. En fejl som
ville diskvalificere hele holdet og dermed ude af konkurrencen. Gitte kom som
forventet fint gennem løbet - men hun var også sat på førsteturen p.g.a. hendes
mange års erfaring i stafetløb. Gitte blev afløst af Malene Gregersen - som
startede med at løbe orienteringsløb sidste år. Det var således med en vis
spænding, Malene blev
sendt ud på hendes
svære bane. Men også Malene klarede ærterne fint og kunne sende Mette ud 4
minutter efter teten. Mette formår også at have is i maven og er i rigtig god
form, så der var spænding i målområdet til det sidste. Især da hun havde taget 2
minutter ind på det førende hold ved publikumsposten. I mål endte pigeholdet dog
som nr. 2, men kun et enkelt minut efter.
Herrerne valgte også
den sikre løsning - at sende en rutineret herre først afsted i form af Jes Mose.
Årets form for Jes er ikke helt optimeret p.g.a. vinterens snemængde og dermed
manglende træningsiver - som så bliver straffet lidt her i starten af sæsonen.
Jes gennemførte dog sin tur på optimal vis, idet han kunne sende Lennart
Rebsdorf ud i teten. Lennart løb en kanontur og blev kun overhalet af en civil
landsholdsløber. Herrernes sidstetur - Johan MacLassen - kom så virkelig på
prøve, idet vi var 3 minutter efter. Men men Johan var virkelig i hopla og havde
allerede hentet det andet hold inden publikumsposten. I mål var forskellen 2
minutter ned til det andet hold og dermed gulmedaljer til herreholdet.
22-05-2010 |